Billetter udsolgt
Tilmeld venteliste
Troels Bech går hver uge sammen med nogle af sportens største eksperter og profiler i dybden med emner fra en hverdag med fodbold. Det sker i podcasten Bech bag bolden, og i denne liveoptagelse kommer vi sammen med Troels Bech og hans gæster helt ind i maskinrummet på Øens hold.
Du vil løbende have rig mulighed for at stille spørgsmål til eksperterne, og efter optagelsen vil Troels og gæsterne være tilgængelige for eventuelle yderligere spørgsmål og en uformel fodboldsnak.
Troels Bech har et imponerende CV inden for dansk fodbold. Han har selv spillet professionelt og var kendt for at være en taktisk klog spiller, der både kunne lægge op til mål og score selv. En skade satte en stopper for en ung Troels Bechs spillerkarriere, men blev samtidig begyndelsen på en succesfuld trænerkarriere. Troels Bech har været træner for OB af tre omgange og bruger i dag sin enorme erfaring indenfor fodboldens verden til blandt meget andet at lave sin populære podcast Bech bag bolden.