Billetter udsolgt
Tilmeld venteliste
DE UNGE VISER VEJEN TIL FREMTIDEN
Led, tiltræk, fasthold og forstå de unge - og fremtidens arbejdsplads
Fremtidens arbejdsplads og den hierarkiløse organisation er i gang med at blive defineret nu, hvor generationsskiftet er i fuld gang. Hvilket er ved at ændre alle arbejdspladser! For Y'erne og Z'erne har en ny tilgang til hvad og hvornår et arbejde er - og ikke mindst hvad de vil med det.
Forældrene, skolen og markedet har nemlig opdraget vores unge til at være hierarkiløse og kreative, og i høj grad være drevet af mening og formål. De er også i gang med at tage et oprør med traditionelle kønsopfattelser og de kræver, at klimaet, verden, økonomien og livet selv er mere i balance. For de er samtidig også mere sårbare og udsatte end nogen tidligere ung generation – og kan genkende det i verdens tilstand.
Så på den ene side er de bomstærke og uafhængige af de systemer, som samfundet prøver at putte dem ind i – og på den anden side mere skrøbelige og udsatte. Hvordan støtter man dem bedst som forælder og bedsteforælder? Og som leder og arbejdsgiver?
For uanset om vi vil det eller ej, så viser de os vejen til fremtiden!
Ved at forstå og lære af de unge NU, skaber man ikke blot en bro mellem alle medarbejdere i alle aldre. Man ruster sig også til fremtidens arbejdsplads og den nye form for ledelse, som snart bliver normen.
Workshoppen er informativ og underholdende, og gennem historier, eksempler og øvelser (både individuelt, i grupper og i plenum) vil I forstå, hvad der driver disse unge generationer og hvordan I skal motivere og arbejde sammen med dem, så I i fællesskab laver det bedste arbejdsmiljø for alle.
Det lærer du på workshoppen
Emner du kommer igennem på kurset
Din underviser – Emilia van Hauen
Kultursociolog, international foredragsholder, bestyrelsesmedlem og forfatter.
Cand.Scient. Soc fra Københavns Universitet, HD(A), IAA og CBS Executive Bestyrelsesuddannelse (bestået med udmærkelse).
Har i mere end 25 år beskæftiget sig med tidsånden i samfundet og har specialiseret sig i de unge generationer, køn og moderne fællesskaber. Hun har holdt mere end 1500 foredrag og har bla. talt på TEDx St. Andrews i Skotland og TEDx Copenhagen og optrådt på flere internationale konferencer. Hun er forfatter til seks bøger, heriblandt to bestsellere, og er ophavskvinde og vært på podcasten Ustyrlige Kvinder under Heartbeats. Som fast kommentator er hun fast tilknyttet bla. JyllandsPosten og Børsen, og tidligere Femina (har vundet Feminas pris: Årets Læserfavorit 2014), og skriver desuden for K-Forum, PEJ-gruppen og tidligere for Huffington Post. Har ligeledes i flere år været fast klummeskriver for Berlingske Tidende, Markedsføring, Information og Ekstra Bladet. Og bliver ofte brugt som kommentator på DR1, DR2 og TV2 og TV2 News, og optrådt i flere internationale medier som BBC World, BBC, RTL, Libération, franske Elle, japanske Asahi Shimbun Global newspaper m.fl. Hun har været vært på programmerne ”Lev Stærkt” og som fast tilknyttet ekspert i serien ”Kvinder og sko” og ”Mænd ifølge kvinder”, alle tre sendt på DR K. Siden 2013 har hun siddet i Messecenter Hernings bestyrelse, samt siddet i flere andre, og sidder i dag også i UNICEFs præsidie, samt er ambassadør for GirlTalk.
Kurset henvender sig til
Især ledere på alle niveauer, da det både giver konkret indsigt og redskaber til at forstå og lede de unge, men samtidig også giver direkte forståelse for hvordan fremtidens arbejdsmarked kommer til at se ud.
Kan med fordel også tages af forældre, der gerne vil forstå deres unge bedre og skabe en bedre relation til dem.
Professionelle rammer
Vi har ikke kun sørget for den faglige forkælelse på dagen. Kurset afholdes hos Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus, og prisen inkluderer en let morgenmad (fra kl. 08.30), lækker frokost inkl. en vand, eftermiddagssnack og kaffe/ the ad libitum hele dagen.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte LearnX på tlf. 89 87 50 50 eller salg@learnx.dk