Billetter udsolgt
Tilmeld venteliste
Du og dine billetter er i trygge hænder hos Tikko. Skulle der komme corona-restriktioner i vejen for gennemførelsen af et event, vil du nemt og lynhurtigt få refunderet dine billetter.
De mange sejre, begges Formel 1-karriere og den amerikanske sportsvognsserie er nogle af omdrejningspunkterne i denne eksklusive foredragsturné, hvor Jan og Kevin Magnussen for første gang trykker speederen i bund med fortællinger fra deres mere end 30 år lange racerkarriere – fra Jans Go Kart-juniorverdensmesterskab i 1987 til Kevins foreløbig sidste Formel 1-Grand Prix i Abu Dhabi. TV 2-journalist Ulrik Jönsson har været med stort set hele vejen, og det er i samtale med ham, at de to hurtige herrer tager tilskuerne med ned i racersædet og serverer højdepunkter og førstehåndsanekdoter fra alle verdens mest berømte racerløb og -baner.
I denne sjældne optræden på dansk jord får du historien om Jan Magnussens Formel 1-debut i 1995, hvor han afløste en sygdomsramt Mika Häkkinen, om de fire Le Mans-sejre og om titlen som eneste danske racerkører i det legendariske Nascar-løb. Det bliver også en aften med Kevin Magnussens førstehåndsberetning fra den uforglemmelige Formel 1-debut, hvor han endte på podiet i Australien, om det nye eventyr i Chip Ganassis Cadillac-sportsvogn og naturligvis det oplagte spørgsmål om, hvorvidt fremtiden byder på far og søn i samme bil på Le Mans.
Som noget helt eksklusivt, har du mulighed for at købe adgang som VIP-gæst. Der kommer kun et stærkt begrænset antal VIP-billetter i salg, så her skal man være hurtig.
Programmet er som følger:
Kl. 16.00 - Ankomst til Musikkens Spisehus - mulighed for få taget billeder med Kevin og Jan.
Kl. 16:30 - Intim Q&A med Kevin og Jan
Kl. 17.00 - 3-retters gourmetmiddag inkl. vine hos Musikkens Spisehus
Kl. 19.00 - Foredrag med Kevin & Jan
Som VIP-gæst får du desuden bogen Mit livs ræs signeret af Jan og Kevin Magnussen
Foredraget bliver kun udbudt fem aftener i november 2021. Så hent din billet allerede nu.