Log på
Eller opret konto

Slip fri af tanker der hæmmer - Merete Lindholmer

Trekanten, Aalborg Bibliotek og Kulturhus, Aalborg - 4. oktober 2019
Slip fri af tanker der hæmmer - Merete Lindholmer
Lille Skole for Voksne

Slip fri af tanker der hæmmer – kognitive metoder til at tænke anderledes sammen med brugere, der kæmper med angst, depression og stress. 

På kurset får du konkrete værktøjer til at tilbyde respektfuld og gavnlig samtale til mennesker, der kæmper med angst, depression eller stress. Vi arbejder med redskaber fra den kognitive metode, der kan hjælpe med at bryde fastlåste tankemønstre. Du vil blive trænet i redskabernes anvendelse, så du kan støtte brugere i at håndtere deres hverdag på trods af deres sårbarheder. Du vil IKKE blive trænet i terapeutisk behandling.

Hvem kan deltage?

Ansatte med direkte brugerkontakt med brugere, der oplever angst, depression eller stress.

Hvad kan du lære?

Du får konkrete værktøjer fra den kognitive metode til at tilbyde respektfuld og gavnlig samtale til mennesker, der kæmper med angst, depresssion eller stress. Metoden kan give større selvindsigt og er fokuseret på at bryde tankemønstre og på at træne større fleksibilitet og realisme i tænkning og selvforståelse.

Metoden er udviklet af læger og psykologer siden 1960’erne, og den indeholder redskaber og metoder til at sætte personlige mål, ændre på tankegange og dermed ændre på adfærd på en struktureret og konstruktiv måde.

Kurset er opdelt i følgende temaer

• Værktøj til samtaler ud fra kognitiv metode: kognitiv grundmodel, tankeprotokoller, kædeanalyse, huskekort samt brugen af og regler for eksponering.

• Hvad er angst, depression og stress: nervesystemets funktion kort fortalt, samt kort gennemgang af symptomer og adfærd.

• Mindfulness - teori og praksis: til den ansattes egenomsorg og en enkelt øvelse til videregivelse til brugerne, så du kan invitere til nærvær, som dæmper angst/stress og lindrer depressive følelser.

Centrale antagelser i den kognitive metode

• Det er ikke hændelser i sig selv, der kan forklare et menneskes følelsesmæssige og adfærdsmæssige reaktioner. Det er den mening, mennesket tillægger hændelsen, der spiller en afgørende rolle.

• Der er et påvirkningsforhold mellem tanker, følelser, fysiske fornemmelser og adfærd.

• Tanker er hypoteser og ikke nødvendigvis en sand afspejling af virkeligheden.

• Når vi bliver opmærksomme på en adfærd, der ikke giver os det ønskede resultat, kan vi lære at analysere vore tanker, ændre dem og dermed opnå, at adfærden ændres.

• Indenfor de seneste 10 år er den kognitive tradition blevet udvidet med ”mindfulness”, hvor man trænes i at ”være opmærksom på en speciel måde, i det aktuelle øjeblik og uden at dømme sine oplevelser”. Mindfulness er bevisligt effektivt i forhold til angst og stress, og kan føre til øget trivsel og livskvalitet, fordi metoden bl.a. lærer os at tilbringe mere af vores opmærksomhed i nuet, hvorved vi opnår mere balance.

Sådan foregår det

Kurset er en veksling mellem oplæg om teori og modeller og kursusdeltagernes dialog samt træning ved hjælp af rollespil. Værktøjerne bliver gennemgået og deltagerne prøver dem af i små grupper for at øve brugen.

Kurset er båret af deltagernes aktive deltagelse med egne eksempler, oplevelser og cases. Vi runder metoden ”mindfulness” som eksempel på håndtering af angst og stress, og vi taler om anvendelse og begrænsninger i forhold til psykiske sårbarheder. Vi arbejder med anonymiserede cases fra deltagernes arbejde eller kursusleders cases.

Medbring evt. en anonym case, der vedrører dit arbejde med at støtte en bruger i sin proces mod et bedre liv. Meget gerne en bruger, som du ved kæmper med angst, depression eller stress. Kom gerne flere fra samme sted, da I efterfølgende kan hjælpe hinanden med at bruge redskaberne.


Merete Lindholmer
Cand.mag., psykoterapeut mpf, kognitiv vejleder og mindfulness-instruktør. Merete har beskæftiget sig med personlig udvikling under forskellige former de seneste 25 år. Hun har undervist kursister med angst, stress og depression i kognitiv metode dels i flere længerevarende forløb på Sindskolen i Aalborg og dels på forløb for sygemeldte på en offentlig virksomhed. Merete er indehaver af Center for Trivsel, hvor hun giver terapi, supervision og mindfulness- træning til private og offentlige virksomheder.  Se mere om Merete Lindholmer på: www.center-for-trivsel.dk

 

Trekanten, Aalborg Bibliotek og Kulturhus
Sebbersundvej 2 a Aalborg Nordjylland 9220
1.500,00 kr.
Sted Trekanten, Aalborg Bibliotek og Kulturhus, Aalborg Kategori Kursus Dato og tidspunkt 4. oktober 2019 - Kl. 9:00 - 15:30 Arrangør Lille Skole for Voksne Hjemmeside -
Trekanten, Aalborg Bibliotek og Kulturhus, Aalborg (Kursus)
Dato og tidspunkt 4. oktober 2019
9:00 - 15:30
Pris (+ gebyr)DKK 1.500,00  Bestil billet
Få billetter tilbage!

Slip fri af tanker der hæmmer – kognitive metoder til at tænke anderledes sammen med brugere, der kæmper med angst, depression og stress. 

På kurset får du konkrete værktøjer til at tilbyde respektfuld og gavnlig samtale til mennesker, der kæmper med angst, depression eller stress. Vi arbejder med redskaber fra den kognitive metode, der kan hjælpe med at bryde fastlåste tankemønstre. Du vil blive trænet i redskabernes anvendelse, så du kan støtte brugere i at håndtere deres hverdag på trods af deres sårbarheder. Du vil IKKE blive trænet i terapeutisk behandling.

Hvem kan deltage?

Ansatte med direkte brugerkontakt med brugere, der oplever angst, depression eller stress.

Hvad kan du lære?

Du får konkrete værktøjer fra den kognitive metode til at tilbyde respektfuld og gavnlig samtale til mennesker, der kæmper med angst, depresssion eller stress. Metoden kan give større selvindsigt og er fokuseret på at bryde tankemønstre og på at træne større fleksibilitet og realisme i tænkning og selvforståelse.

Metoden er udviklet af læger og psykologer siden 1960’erne, og den indeholder redskaber og metoder til at sætte personlige mål, ændre på tankegange og dermed ændre på adfærd på en struktureret og konstruktiv måde.

Kurset er opdelt i følgende temaer

• Værktøj til samtaler ud fra kognitiv metode: kognitiv grundmodel, tankeprotokoller, kædeanalyse, huskekort samt brugen af og regler for eksponering.

• Hvad er angst, depression og stress: nervesystemets funktion kort fortalt, samt kort gennemgang af symptomer og adfærd.

• Mindfulness - teori og praksis: til den ansattes egenomsorg og en enkelt øvelse til videregivelse til brugerne, så du kan invitere til nærvær, som dæmper angst/stress og lindrer depressive følelser.

Centrale antagelser i den kognitive metode

• Det er ikke hændelser i sig selv, der kan forklare et menneskes følelsesmæssige og adfærdsmæssige reaktioner. Det er den mening, mennesket tillægger hændelsen, der spiller en afgørende rolle.

• Der er et påvirkningsforhold mellem tanker, følelser, fysiske fornemmelser og adfærd.

• Tanker er hypoteser og ikke nødvendigvis en sand afspejling af virkeligheden.

• Når vi bliver opmærksomme på en adfærd, der ikke giver os det ønskede resultat, kan vi lære at analysere vore tanker, ændre dem og dermed opnå, at adfærden ændres.

• Indenfor de seneste 10 år er den kognitive tradition blevet udvidet med ”mindfulness”, hvor man trænes i at ”være opmærksom på en speciel måde, i det aktuelle øjeblik og uden at dømme sine oplevelser”. Mindfulness er bevisligt effektivt i forhold til angst og stress, og kan føre til øget trivsel og livskvalitet, fordi metoden bl.a. lærer os at tilbringe mere af vores opmærksomhed i nuet, hvorved vi opnår mere balance.

Sådan foregår det

Kurset er en veksling mellem oplæg om teori og modeller og kursusdeltagernes dialog samt træning ved hjælp af rollespil. Værktøjerne bliver gennemgået og deltagerne prøver dem af i små grupper for at øve brugen.

Kurset er båret af deltagernes aktive deltagelse med egne eksempler, oplevelser og cases. Vi runder metoden ”mindfulness” som eksempel på håndtering af angst og stress, og vi taler om anvendelse og begrænsninger i forhold til psykiske sårbarheder. Vi arbejder med anonymiserede cases fra deltagernes arbejde eller kursusleders cases.

Medbring evt. en anonym case, der vedrører dit arbejde med at støtte en bruger i sin proces mod et bedre liv. Meget gerne en bruger, som du ved kæmper med angst, depression eller stress. Kom gerne flere fra samme sted, da I efterfølgende kan hjælpe hinanden med at bruge redskaberne.


Merete Lindholmer
Cand.mag., psykoterapeut mpf, kognitiv vejleder og mindfulness-instruktør. Merete har beskæftiget sig med personlig udvikling under forskellige former de seneste 25 år. Hun har undervist kursister med angst, stress og depression i kognitiv metode dels i flere længerevarende forløb på Sindskolen i Aalborg og dels på forløb for sygemeldte på en offentlig virksomhed. Merete er indehaver af Center for Trivsel, hvor hun giver terapi, supervision og mindfulness- træning til private og offentlige virksomheder.  Se mere om Merete Lindholmer på: www.center-for-trivsel.dk

 

Slip fri af tanker der hæmmer, kursus i Aalborg den 4. oktober 2019 (Merete Lindholmer)


  Bestil billet

Tilmeld dig til nyhedsbrevet

Modtag et personligt nyhedsbrev med arrangementer som matcher dine interesser og i dit område

 

Tikko ApS - Flakhaven 1, 1. sal, 5000 Odense C | CVR: 36468696 - kontakt@tikko.dk