Billetter udsolgt
Tilmeld venteliste
På SPOKEN mener vi ikke, at banko kun er noget, der hører den ældre generation til. Entertainer og dagens bankovært Rasmus Rudbæk guider publikum gennem en hyggelig eftermiddag, hvor “Gamle Ole” er erstattet med “Ernest Hemingway”. Vi garanterer, at det bliver både uformelt, løssluppent og uden tvivl en herlig start på weekenden!
Kom indenfor til den perfekte litterære fredagsbar, når vi inviterer til en omgang banko. Husk at spidse ørerne, for vi har justeret lidt på de velkendte bangoudtryk til dagens anledning. Bogbanko foregår således, at du får udleveret din bankoplade og kuglepen, når du ankommer til Studenterhus Odense, så kom i god tid! Herefter vil eftermiddagens bankovært, Rasmus Rudbæk, fører bankospillerne gennem 2 runder, hvor vi spiller om 1 række, 2 rækker og fuld plade. Det bliver en kamp til stregen, og så kan man godt gå hen og tørste lidt, så vi giver selvfølgelig den første øl eller vand. Ready, set, bingo!
Rasmus Rudbæk er rapper, DJ og eventkoordinator på Storms Pakhus. Han er derudover manden bag satirekarakteren Futte Fynbo, som er blevet vist flere end 2.800.000 gange på YouTube og streamet flere end 1.700.000 gange på Spotify.
Entré:
Forsalg: 30,-
Dørsalg: 40,-
Dørene åbner 60 minutter før, aktiviteten starter
Spoken Word Festival præsenteres af Studenterhus Odense i samarbejde med HCA Festivals.