Billetter udsolgt
Tilmeld venteliste
Du og dine billetter er i trygge hænder hos Tikko. Skulle der komme corona-restriktioner i vejen for gennemførelsen af et event, vil du nemt og lynhurtigt få refunderet dine billetter.
Glæd dig til en underholdende og helt igennem livsbekræftende aften i det bedste selskab!
Ifølge skuespiller Judith Rothenborg må vi tro på, at vi kan finde den store kærlighed, flirte, have sex og aktivt udforske livet, selvom tiden, vi har tilbage, er blevet kortere. Alderen er en mindre hindring, end vores kultur gør den til. Børn og børnebørn er dejlige, men de lever deres liv, og det samme skal ældre blive ved med. Vi må tage foden af bremsen og fortsætte med at fylde vores liv med drømme og vores dage med livgivende indhold, så vi udnytter livet, nyder det og bruger al den visdom og indsigt, vi har samlet op.
Judith har levet et farverigt og forunderligt liv. Hun er et sprællevende bevis på, at vi trods modgang og smerte i livet, aldrig behøver at miste håbet. Hun har en ubrydelig tro på, at alting nok skal gå, og at kærligheden vil melde sig hos hende meget snart. Judith lader sig ikke skræmme af de tvivlsomme oplevelser, hun har i rygsækken. Mænd har der været mange af i hendes liv og trods hjertesorger og blindgyder, fortsætter hun ukueligt og modigt med at lede efter den eneste ene.
Glæd dig til at komme tæt på tv-darlingen fra DR-programmet Mormor på mandejagt. Judith Rothenborg er en vaskeægte livskunstner, der er i evig udvikling og altid nysgerrig på fremtiden. En farverig moden kvinde med vigtige og markante holdninger til det at blive ældre i Danmark.