Billetter udsolgt
Tilmeld venteliste
Kom og vær med til at sætte et festligt punktum for en uge der hylder iværksætterne. Odin Award er en hyldest til Odenses iværksættermiljø arrangeret af Coworking Plus og Odense kommune.
Odin Award er en tilbagevendende begivenhed som blev etableret i 2018 for at skabe et fællesskab for entreprenører i Odense. Siden 2021 er vi gået sammen med Odense Iværksætterservice som står bag Odense iværksætterpris, så I kan forvente det bedste fra begge verdener.
Program
Offentliggøres løbende. Følg med på vores sociale medier og hjemmeside for at holde dig helt opdateret.
Efterfest
Umiddelbart efter showet starter efterfesten og vi fortsætter fejringen i DOK5000. Det er gratis at deltage når du er gæst til Odin Award. Der vil være DJ, foodtrucks og rig mulighed for networking.
Awards
Til årets Odin Award uddeles Hovedprisen, som gives til den mest succesfulde startup, hvis virksomhed samtidig har gjort sig særligt bemærket. Til at finde vinderen af hovedprisen er der sammensat en jury af erhvervsfolk fra det fynske erhvervsliv.
Udover hovedprisen præsenterer Odin Award 2021 tre mindre kategorier som hedder Odin Tech, Odin Concept og Odin Young. Odin Tech går til en virksomhed som arbejder med teknologi, robotter, techsoftware eller hardwareløsninger og Odin Concept går til en startup som har fundet en unik, smart eller nytænkende tjeneste eller service. Den sidste award, som hedder Odin Young, er målrettet folkeskoleelever, hvor den bedste forretningsidé udvælges og kåres.
Pris
Det er gratis at deltage i både Odin Award og efterfesten. Du skal blot sørge for at sikre dig din billet her.