Log på
Eller opret konto

Job hos Tikko

Ledige stillinger

Hos Tikko søger vi lige nu to studiemedhjælpere til vores marketing afdeling.

Studiemedhjælper til Performance Marketing

Som Nordens førende arrangør af foredrags-events har vi én af de mest spændende
platforme, man kan forestille sig. Her kan man virkelig tale om et brand, der lever og
fornys med hvert enkelt event, vi markedsfører- og afholder. I vores marketingafdeling
håndterer vi alt fra grafik, video, produkttekster, til organisk SoMe og ikke mindst paid
ads i Google, Facebook, Instagram, YouTube og display kanaler.

Læg grundstenene i din karrieresti
Med en stilling som Performance Marketing Student Assistant hos Tikko ApS får du mulighed for at få indblik i fundamentale egenskaber som eksempelvis paid social og search annoncering, kampagneanalyser, annonce automatiseringer samt mange andre fagligt spændende og udfordrende opgaver. Du vil få mulighed for at berøre forskellige arbejdsopgaver; både driftsopgaver i vores annoncekonti samt andre udfordrende opgaver i takt med, at du som person udvikles i stillingen.

Vi leder efter dig, der kan arbejde struktureret og effektivt ud fra etablerede processer, dog uden at det blokerer din egen innovation: kan arbejdet gøres bedre og smartere, er det ligeledes dit medansvar at forbedre det. Dine opgaver vil primært bestå af:

  • Oprettelse og optimering af kampagner på Meta
  • Google Ads administration
  • Analyse og rapportering fra bl.a. Google Analytics
  • SEO-optimering
  • Audience management
  • Konkurrentanalyse
  • Budgetovervågning og -styring

Hos Tikko ApS går vi op i at sikre grundig oplæring for derigennem at opnå den nødvendige jobviden. Du vil blive en del af et ambitiøst og professionelt marketingteam, hvor du kan finde støtte og rådgivning, men med plads til, at du selv kan tage ejerskab og se resultaterne af dit arbejde.

Ansvarsbevidst, arbejdsom analytiker
Vi leder efter dig, der er velovervejet og formår at arbejde omhyggeligt, og levere arbejde af høj kvalitet. Du er videbegærlig og frisk på at udfordre din viden inden for dit område. Du kan stå inde for det arbejde, du leverer og for det menneske, du er. Vi leder efter dig, der:

  • Er analytisk og vil være ekspert inden for dit område
  • Er en disciplineret selvstarter, der sætter barren højt
  • Er videbegærlig og har indgående interesse i performance marketing

Vi har ikke et krav til, hvilken studiebaggrund du skal komme med, men vi forestiller os, at du har en god grundviden og forståelse for performance marketing og et relevant studie, som eksempelvis Marketing, Multimedie Design, Erhvervs- eller Markedsføringsøkonom, E-handel, Medievidenskab, Business Administration eller lignende. Vigtigst er det, at du har lyst til at lære og bidrage med dine faglige input.

Bliv en del af en samfundsbevidst iværksætterkultur
Som inkubator for unge talenter er vores fokus, at du skal have praktisk erfaring, men ikke glemme dit studie. Hos os er stillingen derfor en lønnet stilling. Her får du mulighed for fleksibel arbejdstid i tidsrummet 8.00-16.00. Arbejdstiden kan tilpasses dine behov, hvor der kan justeres op- og ned i perioder afhængigt af eksempelvis
eksaminer og ferier. Det vil desuden være muligt at arbejde flere timer hen over sommerferien, hvor det ikke karambolerer med studie, og hvor vi har ekstraordinært mange arbejdsopgaver.

Vores hovedkontor er placeret centralt i Odense, men vi deler også et kontor på Vesterbrogade i København. Derfor er det både muligt at arbejde i Odense eller København.

Hvis vi kunne være noget for dig, og du synes, at du kunne være noget for os, så send dit CV og ansøgning til hr@opusgroup.dk. Skriv ”Performance Marketing Tikko” i emnefeltet.
Send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Vi gennemgår løbende ansøgningerne, og indkalder til samtaler med henblik på opstart hurtigst muligt.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR konsulent, Malene Smidt Nielsen, på 40 87 24 25 eller mani@opusgroup.dk.

Vi håber på at høre fra dig!

SoMe studiemedhjælper

Som nordens førende arrangør af foredrags-events har vi én af de mest spændende platforme for organisk marketing, man kan forestille sig. Her kan man virkelig tale om et brand, der lever og fornys med hvert enkelt event, vi markedsfører- og afholder. Fra produkttekster til SoMe indlæg og målrettet indhold til vores e-mail platforme på tværs af kanaler og internationale markeder. 

Find din retning
Med en stilling som SoMe Student Assistant hos Tikko får du mulighed for at få indblik i fundamentale egenskaber og kunnen inden for planlægning og koordinering af SoMe- indhold på vores organiske platforme, herunder Facebook, Instagram og LinkedIn. Til B2C?

Dine opgaver vil primært bestå af:

  • At være med til at udarbejde og vedligeholde en strategisk contentplan for vores sociale mediekanaler og sikre en konsekvent og engagerende tilstedeværelse.
  • Drive digitale begivenheder
  • Promovere events på tværs af grupper og markeder.
  • Komme med forslag og nye ideer for at øge synlighed og engagement på vores SoMeplatforme.
  • Varetage dialogen og interaktion i kommentarspor og beskeder på vores SoMe-platforme.

Hos Tikko går vi op i hinanden - også socialt. Du kan derfor regne med, at vi tager godt imod dig. Du vil få en grundig oplæring og derigennem opbygge jobviden og finde støtte og råd hos både leder og kollegaer. Der er tale om en alsidig stilling med rutineprægede driftsopgaver samt andre udfordrende opgaver i takt med at du, som person, udvikles i stillingen.

Kreativ digital formidler
Som person er du en tålmodig teamplayer, som ønsker at blive en del af et professionelt arbejdsmiljø. Du arbejder disciplineret og analytisk og deler gerne ud af dine kreative input. Dertil er det vigtigt, at du medbringer et stort drive og helt naturligt orienterer dig i samfundsaktuelle tendenser. Du skal søge stillingen, hvis du har digital kreativ flair, og samtidig producerer arbejde af høj kvalitet. Det vigtigste er dog, at du har den faglige nysgerrighed og kvalitetsbevidsthed til at indgå i et ambitiøst team, hvor barren sættes højt.

Vi leder efter dig, der:

  • Har relevant studiebaggrund inden for kommunikation, marketing eller andre relaterede fagområde.
  • Har en grundlæggende forståelse for sociale medieplatforme og deres funktioner.
  • Er kreativt tænkende og har interesse for at føle med i digitale trends.
  • Har grundlæggende kendskab til content management og planlægning af SoMe-aktiviteter.

Bliv en del af en samfundsbevidst iværksætterkultur
Som inkubator for unge talenter er vores fokus, at du skal have praktisk erfaring, men ikke glemme
dit studie. Hos os er stillingen derfor en lønnet stilling. Her får du mulighed
for fleksibel arbejdstid i tidsrummet 8.00-16.00. Arbejdstiden kan tilpasses dine behov, hvor der kan
justeres op og ned i perioder afhængigt af eksempelvis eksaminer og ferier.

Hvis vi kunne være noget for dig, og du synes, at du kunne være noget for os, så send dit CV og
ansøgning til hr@opusgroup.dk. Skriv ”SoMe Student Assistent Tikko” i emnefeltet.
Send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Vi gennemgår løbende ansøgningerne, og indkalder til
samtaler med henblik på opstart hurtigst muligt.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR konsulent, Malene smidt Nielsen, på 40 87 24
25 eller mani@opusgroup.dk.

Vi håber på at høre fra dig!

Uopfordrede ansøgninger

Du er altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning. Denne kan sendes til hr@opusgroup.dk


Tilmeld dig til nyhedsbrevet

Modtag et personligt nyhedsbrev med arrangementer som matcher dine interesser og i dit område

Tikko ApS - Flakhaven 1, 1. sal, 5000 Odense C | CVR: 36468696 - kontakt@tikko.dk              Arrangørlogin

Cookieindstillinger